Vulkaner her, der og alle vegne

Otavalo, d. 30/04-2011

Onsdag morgen tog vi tidligt afsted fra Quito, og koerte med bus til vores nye hotel, der laa ca halvanden times koersel derfra i hoejlandet uden for byen. Vi fik hurtigt smidt vores bagage, og derefter gik turen videre til Cotopaxi - verdens naesthoejeste aktive vulkan med ca 5900 meters hoejde (den stoerste ligger et sted i Chile). Foerst var vi inde paa et lille museum, hvor vi hoerte lidt om vulkanen. Ham der fortalte om den sagde, at den med stor sandsynlighed ville gaa i udbrud inden for de naeste 15 aar. Og naar dette sker vil et stort omraade omkring vulkanen, inklusive store dele af Quito, blive oedelagt. Ikke desto mindre bliver folk ved med at flytte til omraadet, der i dag huser naesten en fjerdedel af landets befolkning.

Efter dette lille foredrag skulle vi selv op paa Cotopaxi. Vi koerte med bussen til omkring 4200 meter hoejde, hvor den til sidst maatte give op paa de snedaekkede veje (Vinterdaek og snekaeder er ikke noget de har hoert om her). Derfor blev vores tur op ad bjerget lidt laengere end planlagt. Vi fik kaempet os igennem snevejret og kom til en lille hytte i 4800 meters hoejde, hvor vi spiste vores frokost.
Herefter var det meningen at de af os der havde lyst kunne fortsaette til 5000m, men paa grund af vejret var dette for farligt, saa vi maatte gaa nedad igen. Paa vejen ned fik jeg og en af de andre fra gruppen bygget en lille snemand - meget sjovt, naar man taenker paa at vi befandt os paa ca. 0,4 grader sydlig bredde - omkring 50 km syd for aekvator!

Om aftenen var vi godt traette, og orkede kun lige at se en film inden vi lagde os til at sove.

Torsdag tog vi ud paa en lille ridetur i omraadet, og fik set en masse steder hvor de dyrkede blomster til eksport (naest efter bananer er blomster landets stoerste eksport). Resten af tiden gik med afslapning i omraadet omkring hotellet. Her fandt vi i oevrigt en guitar, som vi saa kunne hygge os lidt med.

Fredag var vi paa bustur til nogle forskellige steder i omraadet. Da vi koerte afsted om morgenen kunne vi i det fjerne se et vulkanudbrud ved Baños, hvor vi selv var for en maaneds tid siden. Det var dog kun et aske-udbrud, og ikke noget farligt... Ecuador har i oevrigt hele 98 vulkaner, hvoraf omkring 70 er aktive.
Vi tog foerst ud til en lille by, hvor der var et frugtmarket. Her koebte vi lidt frugt, inden turen fik videre til et lille indianersamfund paa et af de omkringliggende bjerge. Her boede de i huse af forskellige former for graes og halm, mens de passede deres faar og koeer. De havde selvfoelgelig ogsaa en flok marsvin, som de spiste ved saerlige lejligheder. Bagefter gik turen videre til en stor lagune ved en gammel vulkan. Vulkanen havde sidst vaeret i udbrud for ca. 8000 aar siden, og eksplosionen havde vaeret saa voldsom, at hele toppen var roeget af bjerget. Tilbage var saa et stort krater, der nu var blevet til en soe med 12km i diameter. Vi gik rundt om krateret i en times tid inden vi spiste en frokost og tog tilbage til hotellet.

Loerdag morgen koerte vi videre til byen Otavalo, hvor de har et af sydamerikas stoerste markeder. Her brugte vi det meste af eftermiddagen paa at koebe ting og sager.

Montañita, Canoa og Mindo

Quito d. 26/4

Mandag i Montañita brugte vi formiddagen paa en surferlektion, mens eftermiddagen var fri til afslapning. Fritiden brugte vi blandt andet paa at tage nogle flotte billeder af solnedgangen over stillehavet:

Tirsdag havde vi en travl dag. Formiddagen gik med dykning i havet, denne gang paa 18 meters dybde. Her fik vi bl.a. set en masse flotte fisk og en rokke.
Da vi var faerdige med dykningen koerte vi tilbage til vores hotel, hvor vi lige havde tid til at gribe et stykke broed og en frugt, som vi saa kunne spise paa vej til eftermiddagens surferlektion.
Efter surferlektionen havde vi tid til et kort bad, inden vi skulle have vores dykker teoriproeve. Da vi saa havde bestaaet denne, og dermed gjort os berretigede til vores dykker-certifikater, var klokken blevet halv ti om aftenen. Jeg spiste en billig burger til aftensmad, og derefter stod den paa fest med hele gruppen.

Naeste morgen forlod vi Montañita for at koere til en anden strandby, Canoa.
Her er i oevrigt et billede fra vores dejlige hotel i Montañita:

Canoa mindede paa mange maader om Montañita, byen var bare lidt mindre, og der var faerre turister. Vores guide mente at Canoa om 10 aar ville vaere lige saa stor som Montañita.
Onsdag eftermiddag gik med afslapning paa hotellet og stranden.

Torsdag tog vi ud og besoegte en oekologisk gaard i omraadet, hvor vi fik fortalt en masse om naturen i omraadet. Her havde de en masse dyr:

Her proevede vi ogsaa at lave vores egen chokolade, og nogle ringe af kokosskaller.

Fredag havde vi en fridag som vi brugte paa at slappe af paa stranden og surfe en smule. Dagen foreloeb forholdsvis udramatisk, bortset fra da en uventet boelge ramte vores "omraade" paa stranden - dette resulterede i en masse vaade handklaeder og toej, et stk. oedelagt kamera (heldigvis ikke mit), og en oedelagt iPod (heller ikke min, men mine hoeretelefoner blev dog oedelagt...).

Loerdag brugte vi 6 timer i en bus for at komme til byen Mindo, der ligger i et omraade med baade jungle og bjerge. Vi boede igen paa et dejligt hotel, og for foerste gang paa turen kunne vi sove med rigtige dyner!

Soendag stod den paa canopying (svaevebaner). Vi tog ud til et sted hvor de havde opsat 12 svaevebaner paa kryds og tvaers af junglen, som vi saa kunne koere paa og nyde udsigten.

Det er ikke mig paa billedet, da jeg desvaerre ikke har et med mig selv.

Mandag var det planen at vi skulle have provet tubing (noget med at sejle i store baderinge ned ad en flod), men dette kunne desvaerre ikke lade sig goere, da regnvejr i de sidste par dage havde gjort floden lidt vild. Jeg og de andre drenge i gruppen valgte i stedet at tage paa tur i junglen og see paa vandfald. Vi fik set nogle flotte vandfald, og fik os samtidig en god loebetur op ad bakke i junglen, da vi var lidt pressede paa tiden for at naa tilbage til frokost. Undervejs fik vi ogsaa fornoejelsen af et voldsomt regnvejr, men vi havde det alligevel sjovt.
Om eftermiddagen skete der ikke det store, bortset fra at vi pakkede vores tasker og gjorde klar til afgang.

Tirsdag morgen kl. 6 var der afgang igen. Denne gang skulle vi tilbage til hovedstaden Quito for en kort bemaerkning og en overnatning. I morgen tager vi herfra igen, da vi skal ud og bestige vulkanen Cotopaxi.

Solskind og varme

Montañita d. 17/04-2011

Tirsdag eftermiddag tog vi videre til Ecuadors stoerst by, Guyaquil, hvor vi var fremme om aftenen. Ved ankomsten (efter solnedgang) laa temperaturen paa ca. 28 grader, men heldigvis havde vores hostel ventilatorer paa vaerelserne og en lille pool, som vi kunne koele ned i. Hostelet havde ogsaa papegoejer og nogle smaa aber:

Onsdag var vi ude i byen, hvor temperaturen nu laa paa omkring 35 grader i skyggen, og vi fik bl.a. set byens flotte havnepromenade:

Efter raad fra vores guide havde vi efterladt alt fra telefoner til armbaandsure paa hotellet og gik kun med nogle faa dollars, da der var stor risiko for at blive roevet i byen. Heldigvis blev ingen af os roevet.

Naeste morgen tog vi med bus videre ud til stillehavskysten, hvor vi ankom til strandbyen Montañita. Her er der ogsaa ret varmt, men med lidt vind fra havet er temperaturen her til at holde ud. Det er en lille by, hvor gaderne er fyldt med cafèer, barer og surfere.
Byen har en stor og dejlig strand:

Hotellet vi bor paa har ogsaa en pool, saa her er god mulighed for at blive koelet ned.

De sidste dage har vi brugt paa at faa dykkerundervisning, foerst i hotellets pool, og senere ude i havet. Tirsdag skal vi ud og dykke igen og derefter have en lille teoriproeve, og saa er dykkercertifikatet hjemme.

Inden vi forlader byen igen paa onsdag skal vi ogsaa have et par surf-lektioner, saa her har vi nok at lave.

\Frederik

Guamote og Cuenca

Cuenca d. 12/4-2011

Torsdag d 7/4 rejste vi fra Baños videre mod byen Guamote. Byen ligger i Ecuadors hoejland, og maa stod i stor kontrast til Baños, som vi netop havde forladt. Vi var de eneste turister i byen, og det saa ud til at vaere en ret fattig by.
Men vi fik set en masse folk i lokale klaededragter, og det var spaendende igen at faa set nogle dele af landet, der ikke var fyldt med turister.

Da vi ankom torsdag var der markedsdag i byen, og alle gaderne var fyldt med boder. Det er interressant at ecuadorianerne har en tendens til at laegge fuldstaendig ens butikker lige ved siden af hinanden. Fx. var der en gade hvor alle boderne kun solgte hatte, en anden med ure, en med koekkenknive og haengelaase, og saa et stort torv hvor de solgte mad. Jeg har desvaerre ingen billeder fra markedet, men der var ellers mange spaendende syn, som fx. en koedbod, hvor hovedloese og afpelsede faar hang ned fra loftet og dryppede blod.

Da markedet lukkede var der ikke noget at lave i byen, da dens eneste restaurant ogsaa var lukket. Derfor spiste vi paa vores hostel og brugte aftenen paa at se film.

Naeste dag fik vi et noget andet indtryk af byen da alle boderne var vaek, og kun de tomme gader og faldefaerdige huse stod tilbage:

Vi brugte det meste af dagen paa at tage ud og se den lokale sevaerdighed "Nariz del Diablo" - En klippe der med lidt fantasi og god vilje godt kunne minde lidt om en naese:

Klippen var ikke sig selv saerlig spaendende, men vi havde en togtur med flot udsigt paa vejen derud. Og saa fik vi glaeden af at opleve en time i en overfyldt, offenlig bus.

Loerdag gik turen videre til byen Cuenca. Vi brugte det meste af dagen i en bus, men paa vejen derud fik vi set nogle gamle inkaruiner fra 1500-tallet.

Vi fik ogsaa set lamaer:

Da vi ankom til Cuenca smed vi vores ting paa vores hostel og tog ud for at spise en sen frokost (kl. 16).
Bagefter ville vi lige tage en tur paa hospitalet og faa tjekket alle (der ikke allerede havde faaet stillet diagnosen) for salmonella, for saa derefter at spise aftensmad. Saadan gik det ikke...
Vi startede med at tage en tur paa byens offentlige hospital. Men her ville de ikke tage blodproever paa 15, tilsyneladende raske, turister. De valgte derfor at lave et hurtigt interview og overfladisk laegetjek paa en pige fra gruppen, der havde nogle symptomer. Derefter gav de hende en recept paa 5 forskellige slags piller (mod parasitter, infektioner, diarre og hovedpine), og sagde at de ville give os alle en tilsvarende recept, uden at overhovedet at undersoege os.
Dette var vi ikke helt tilfredse med, og vi valgte derfor at tage paa byens privathospital og bliver undersoegt.

Her brugte vi saa de naeste 10 timer paa at faa testet 15 mennesker (selvom vi paa dette tidspunkt var hospitalets eneste patienter). De viste sig at ca. halvdelen af os havde salmonella af forskellige typer (status pt: 13 af 20 i gruppen er ramt), og laegerne soergede omhyggeligt for at INGEN forlod hospitalet uden en eller anden diagnose og en recept paa nogle piller. Selv fik jeg konstateret en lettere halsbetaendelse (ikke den store overraskelse, da jeg havde vaeret haes og haft hoste i den sidste uge). Derfor synes laegerne, at jeg skulle have en sproejte med antibiotika i ballen og en forfaerdelig masse piller. Jeg valgte dog ikke at indloese recepten, og klarede mig med hals-pastiller (jeg er dermed den eneste i gruppen der ikke tager medicin i oejeblikket). Vi kom tilbage til vores hostel ved 5-tiden om natten, og lagde os saa til at sove.

Naeste dag sov vi laenge, og brugte eftermiddagen paa at se os omkring i byen, der var noget mere spaendende end Guamote. Om aftenen hyggede vi os paa vores hostel, der samtidig var cafè og bar.

Mandag startede vi dagen med morgenmad paa hostelet, og en af deres fantastiske brownies (ifoelge vores guide skulle de vaere de bedste brownies i Ecuador).
Derefter tog vi ud og saa en lokal panama-hatte fabrik. I modsaetning til hvad man skulle tro stammer denne hat fra Ecuador. Navnet skyldes blot, at den i gamle dage blev sendt til Europa via Panama.

Jeg koebte selv et af hattene. Et fornuftigt koeb, da jeg mistede min kasket i Baños.

Eftermiddagen brugte vi paa at gaa rundt i byen og kigge paa butikker. Vi fandt bla. andet en sjov butik, der specialiserede sig i hoejtalere, musikinstrumenter, computere, telefoner, schweizerknive, koekkenudstyr, blandet elektronik, legetoejsbiler, braetspil og spiritus mm.

I dag, tirsdag, gaar turen videre til landets stoerste by, Guayaquil. Vores guide har fortalt at det er den 4. farligste by i Sydamerika, og han beskriver det selv som "The most horrible city in the world". Heldigvis skal vi kun vaere der 1 dag, inden turen gaar videre til stillehavskysten og strandbyen Montañita.

Baños

Hejsa

Nu vil jeg fortaelle lidt om dagene i byen Baños (31. marts - 7.april).

Ver mapa más grande

Efter nogle timers bustur fra Tena ankom vi til Baños ved frokosttid torsdag. Vi fik fik hurtigt indkvarteret og paa vores hostel, og tog saa ud og spiste lidt frokost. Resten af dagen brugte vi paa at se byen, der var det mest turistede sted vi hidtil har set i landet. Der var mange muligheder for aktiviteter, da der laa smaa turist-bureauer over hele byen, der var klar med rafting, canyoning, bungeejump og lignende aktiviteter.

Fredag formiddag var jeg en tur paa den lokale laegeklinik, da jeg var blevet lidt syg. Der var dog ikke noget alvorligt galt, og jeg var klar til at deltage i canyoning samme eftermiddag. Canyoning er en aktivitet der i al sin enkelhed gaar ud paa at rapelle ned ad vandfald:

Vi fik en masse sejt udstyr paa, og saa var det bare med at komme igang. Det hoejeste af vandfaldene var ca. 25 meter hoejt.

Loerdag var vi ude og riverrafte endnu en gang, denne gang paa en lidt vildere flod end sidst. Bagefter koebte jeg mig et nyt kamera, da det gamle var ved at gaa i stykker.
Om aftenen besoegte vi en schweizisk restaurant i byen, hvor vi fik nogle gode store boeffer til ecuadorianske priser. Denne restaurant blev lidt et stamsted for os mens vi var i Baños - selv besoegte jeg den 3 gange. Vores guide (der selv kommer fra Schweiz) var ogsaa svaert begejstret for dette sted.
Efterfoelgende tog vi en tur i byen.

Soendag havde vi fri og startede dagen med at sove laenge. Bagefter var jeg, med nogle af de andre, ude og koere i nogle smaa biler som man kunne leje ved de mange turiststeder i byen. Foer vi kunne blive sluppet loes i byens gader i et motorkoeretoej skulle vi bare vise vores danske koerekort, og faa instruktionen "husk at saette farten ned naar i kommer til et kryds - der sker mange sammenstoed".

Efter koereturen var jeg med nogle af de andre ude i byen og smage en lokal specialitet: grillet marsvin:

Mandag formiddag var der ikke noget program, saa jeg og et par af de andre drenge tog ud til en naerliggende bro og lavede bungeejump fra 90 meters hoejde:

Bagefter kunne vi saa, hoeje paa adrenalin, saette os ind til endnu en spansktime.

Tirsdag formiddag havde vi spansk endnu en gang, og om eftermiddagen tog vi paa mountainbike tur i omraadet. Undervejs paa turen bungeejumpede vi endnu en gang, og saa saa vi Ecuadors stoerste vandfald:

Onsdag formiddag havde vi spansk igen (turens sidste lektion). Om eftermiddagen tog de af os der ikke havde proevet det i de foregaaende dage ud til et naerliggende bjerg for at paraglide. Desvaerre var vejret ikke med os, saa jeg fik ikke proevet det denne gang...

Torsdag morgen startede med at en gruppe paa 4 personer var paa hospitalet og fik konstateret salmonella af forskellige typer (Ikke den slemme som vi kender herhjemmefra, men alligevel en ubehagelig sygdom).
Nogle dage senere var resten af os ogsaa en tur paa hospitalet for lige at blive tjekket. Jeg havde det heldigvis ikke, men hospitalsbesoeget var alligevel noget af en oplevelse - jeg fortaeller om det i naeste indlaeg.

Da de sygdomsramte kom tilbage fra hospitalet steg vi ombord paa vores bus, og koerte videre mod byen Guamote.

Tena

Hej igen.

Siden sidst har jeg oplevet en hel del.
Det vil tage lang tid at skrive om det hele, saa jeg tager det lidt i smaa dele. Foerst vil jeg fortaelle om mit ophold i junglebyen Tena fra d. 26-31. marts.

De foerste par dage gik med at slappe lidt af og nyde at vaere tilbage til civilisationen. Mandag var vi ude og gaa en tur i junglen omkring det hotel hvor vi boede. Vi svingede i lianer, og vores jungle-guide fortalte os noget om planterne, og vi proeve ogsaa at spise nogle af frugterne. Guiden viste os ogsaa at der voksede coca-traeer paa hotellet (ja, det er dem man laver kokain af), og fortalte at man i Ecuador brugte dets blade til at lave en opkvikkende te.

Tirsdag var vi ude og riverrafte (denne gang med rigtige gummibaade istedet for traestammer). Vi blev instrueret af Tómas, manden der ejer det hotel vi boede paa, og hans hold af altmuligfolk, der tilsynelandende var eksperter i alle former for action aktiviteter samtidig med at de arbejdede som bartendere i en bar, der ogsaa var ejet af Tómas. Vi sejlede ned ad den klippefyldte flod i nogle timer og havde en god tur. Selv faldt jeg i vandet en enkelt gang, men det var stadig sjovt. Undervejs holdt vi en lille pause, hvor der var soerget for god frokost.
Om eftermiddagen tog jeg og nogle af de andre ind til byen for at koebe noget solcreme. Her morede vi os over at det der saa ud til at vaere byens stoerste og mest velasorterede apotek ogsaa solgte solbriller og ure.

Onsdag var vi igen paa tur med instruktoererne fra dagen foer. Formiddagen gik med at sejle i kajak, hvilket er en smule svaert i en flod med stroem. Nemmere blev det ikke da en flok midaldrende, oeldrikkende turister besluttede at det ville vaere en god ide at bade i det omraade hvor vi sejlede rundt.
Om eftermiddagen gik turen til nogle grotter udenfor byen, hvor der var en masse mudder som vi badede i. Det skulle efter sigende vaere meget sundt for huden.

Onsdag aften besoegte vi Tómas' bar i byen. Det var en hyggelig lille cocktailbar ud til floden, hvor vi havde en hyggelig aften og fik snakket lidt med vores instruktoerer fra de sidste dage.

Da vi boede et stykke udenfor byen koerte vi med taxaer hver gang vi skulle derind. Det var en lidt speciel oplevelse, da alle byens taxaer var pickup-truck, hvor man saa fik lov til at sidde paa ladet. Der var dejligt med solskind og vind i haaret, og da vi efterhaanden har vaennet os til trafikken hernede var vi ikke synderligt bekymrede over sikkerheden.

Torsdag tog vi videre til byen Baños, som jeg vil fortaelle om i naeste indlaeg.