Så er igen tilbage på Dansk jord, så her kommer det sidste indlæg for denne gang.
Søndag tilbragte vi igen i Otavalo, og denne dag havde vi fri, så det meste af dagen blev brugt på markedet.
Mandag formiddag tog vi ud til en nærliggende sø, hvor vi havde hørt at man kunne prøve noget jetskiing. Da vi kom der ud blev vi dog lidt skuffede da det viste sig, at man kun kunne prøve det i weekenden. Istedet lykkedes det os at få en lille sejltur på søen, hvor vi også badede lidt.
Om eftermiddagen stod den på ridning, med flot udsigt over Andes-bjergene.
Tirsdag formiddagen brugte vi igen på markedet, og om eftermiddagen blev vi sendt ud til nogle små landsbyer i området, hvor vi skulle tilbringe natten hos nogle familier. Denne aften var den landsby jeg boede i samlet til en katolsk messe, som var spændende at opleve, selvom jeg ikke rigtig forstod hvad der foregik...
Bagefter spiste hele landsbyens samlet. Jeg og de fra gruppen jeg boede sammen med havde hjulpet med at tilberede maden.
Onsdag morgen blev vi hentet efter morgenmaden og tog tilbage til Quito, hvor vi skulle evaluere turen. Derefter havde vi lidt tid til at pakke vores tasker inden vi tog ud og spiste på "all you can eat"-restuarant.
Bagefter tog vi i byen og holdt stor afslutningsfest sammen med gruppe A. Vi mødte også nogle folk fra det hold der tog afsted i februar, så der var mange danskere i byen denne aften.
Efter nogle få timers søvn gik turen torsdag morgen til lufthavnen i Quito, hvor jeg tog afsked med mine rejsekammerater, der (for de flestes vedkommende) skulle videre til Galapagos-øerne.
Selv brugte jeg et lille døgns tid på at komme hjem til Danmark med mellemlandinger i Bogota og Madrid på vejen.
Jeg er nu efterhånden faldet til herhjemme igen, men har stadig en lille smule jetlag. Nu glæder jeg mig bare til sommer, hvor jeg møder mine rejsekammerater igen på Roskilde Festivalen.
mandag den 9. maj 2011
lørdag den 30. april 2011
Vulkaner her, der og alle vegne
Otavalo, d. 30/04-2011
Onsdag morgen tog vi tidligt afsted fra Quito, og koerte med bus til vores nye hotel, der laa ca halvanden times koersel derfra i hoejlandet uden for byen. Vi fik hurtigt smidt vores bagage, og derefter gik turen videre til Cotopaxi - verdens naesthoejeste aktive vulkan med ca 5900 meters hoejde (den stoerste ligger et sted i Chile). Foerst var vi inde paa et lille museum, hvor vi hoerte lidt om vulkanen. Ham der fortalte om den sagde, at den med stor sandsynlighed ville gaa i udbrud inden for de naeste 15 aar. Og naar dette sker vil et stort omraade omkring vulkanen, inklusive store dele af Quito, blive oedelagt. Ikke desto mindre bliver folk ved med at flytte til omraadet, der i dag huser naesten en fjerdedel af landets befolkning.
Efter dette lille foredrag skulle vi selv op paa Cotopaxi. Vi koerte med bussen til omkring 4200 meter hoejde, hvor den til sidst maatte give op paa de snedaekkede veje (Vinterdaek og snekaeder er ikke noget de har hoert om her). Derfor blev vores tur op ad bjerget lidt laengere end planlagt. Vi fik kaempet os igennem snevejret og kom til en lille hytte i 4800 meters hoejde, hvor vi spiste vores frokost.
Herefter var det meningen at de af os der havde lyst kunne fortsaette til 5000m, men paa grund af vejret var dette for farligt, saa vi maatte gaa nedad igen. Paa vejen ned fik jeg og en af de andre fra gruppen bygget en lille snemand - meget sjovt, naar man taenker paa at vi befandt os paa ca. 0,4 grader sydlig bredde - omkring 50 km syd for aekvator!
Om aftenen var vi godt traette, og orkede kun lige at se en film inden vi lagde os til at sove.
Torsdag tog vi ud paa en lille ridetur i omraadet, og fik set en masse steder hvor de dyrkede blomster til eksport (naest efter bananer er blomster landets stoerste eksport). Resten af tiden gik med afslapning i omraadet omkring hotellet. Her fandt vi i oevrigt en guitar, som vi saa kunne hygge os lidt med.
Fredag var vi paa bustur til nogle forskellige steder i omraadet. Da vi koerte afsted om morgenen kunne vi i det fjerne se et vulkanudbrud ved Baños, hvor vi selv var for en maaneds tid siden. Det var dog kun et aske-udbrud, og ikke noget farligt... Ecuador har i oevrigt hele 98 vulkaner, hvoraf omkring 70 er aktive.
Vi tog foerst ud til en lille by, hvor der var et frugtmarket. Her koebte vi lidt frugt, inden turen fik videre til et lille indianersamfund paa et af de omkringliggende bjerge. Her boede de i huse af forskellige former for graes og halm, mens de passede deres faar og koeer. De havde selvfoelgelig ogsaa en flok marsvin, som de spiste ved saerlige lejligheder. Bagefter gik turen videre til en stor lagune ved en gammel vulkan. Vulkanen havde sidst vaeret i udbrud for ca. 8000 aar siden, og eksplosionen havde vaeret saa voldsom, at hele toppen var roeget af bjerget. Tilbage var saa et stort krater, der nu var blevet til en soe med 12km i diameter. Vi gik rundt om krateret i en times tid inden vi spiste en frokost og tog tilbage til hotellet.
Loerdag morgen koerte vi videre til byen Otavalo, hvor de har et af sydamerikas stoerste markeder. Her brugte vi det meste af eftermiddagen paa at koebe ting og sager.
Onsdag morgen tog vi tidligt afsted fra Quito, og koerte med bus til vores nye hotel, der laa ca halvanden times koersel derfra i hoejlandet uden for byen. Vi fik hurtigt smidt vores bagage, og derefter gik turen videre til Cotopaxi - verdens naesthoejeste aktive vulkan med ca 5900 meters hoejde (den stoerste ligger et sted i Chile). Foerst var vi inde paa et lille museum, hvor vi hoerte lidt om vulkanen. Ham der fortalte om den sagde, at den med stor sandsynlighed ville gaa i udbrud inden for de naeste 15 aar. Og naar dette sker vil et stort omraade omkring vulkanen, inklusive store dele af Quito, blive oedelagt. Ikke desto mindre bliver folk ved med at flytte til omraadet, der i dag huser naesten en fjerdedel af landets befolkning.
Efter dette lille foredrag skulle vi selv op paa Cotopaxi. Vi koerte med bussen til omkring 4200 meter hoejde, hvor den til sidst maatte give op paa de snedaekkede veje (Vinterdaek og snekaeder er ikke noget de har hoert om her). Derfor blev vores tur op ad bjerget lidt laengere end planlagt. Vi fik kaempet os igennem snevejret og kom til en lille hytte i 4800 meters hoejde, hvor vi spiste vores frokost.
Herefter var det meningen at de af os der havde lyst kunne fortsaette til 5000m, men paa grund af vejret var dette for farligt, saa vi maatte gaa nedad igen. Paa vejen ned fik jeg og en af de andre fra gruppen bygget en lille snemand - meget sjovt, naar man taenker paa at vi befandt os paa ca. 0,4 grader sydlig bredde - omkring 50 km syd for aekvator!
Om aftenen var vi godt traette, og orkede kun lige at se en film inden vi lagde os til at sove.
Torsdag tog vi ud paa en lille ridetur i omraadet, og fik set en masse steder hvor de dyrkede blomster til eksport (naest efter bananer er blomster landets stoerste eksport). Resten af tiden gik med afslapning i omraadet omkring hotellet. Her fandt vi i oevrigt en guitar, som vi saa kunne hygge os lidt med.
Fredag var vi paa bustur til nogle forskellige steder i omraadet. Da vi koerte afsted om morgenen kunne vi i det fjerne se et vulkanudbrud ved Baños, hvor vi selv var for en maaneds tid siden. Det var dog kun et aske-udbrud, og ikke noget farligt... Ecuador har i oevrigt hele 98 vulkaner, hvoraf omkring 70 er aktive.
Vi tog foerst ud til en lille by, hvor der var et frugtmarket. Her koebte vi lidt frugt, inden turen fik videre til et lille indianersamfund paa et af de omkringliggende bjerge. Her boede de i huse af forskellige former for graes og halm, mens de passede deres faar og koeer. De havde selvfoelgelig ogsaa en flok marsvin, som de spiste ved saerlige lejligheder. Bagefter gik turen videre til en stor lagune ved en gammel vulkan. Vulkanen havde sidst vaeret i udbrud for ca. 8000 aar siden, og eksplosionen havde vaeret saa voldsom, at hele toppen var roeget af bjerget. Tilbage var saa et stort krater, der nu var blevet til en soe med 12km i diameter. Vi gik rundt om krateret i en times tid inden vi spiste en frokost og tog tilbage til hotellet.
Loerdag morgen koerte vi videre til byen Otavalo, hvor de har et af sydamerikas stoerste markeder. Her brugte vi det meste af eftermiddagen paa at koebe ting og sager.
tirsdag den 26. april 2011
Montañita, Canoa og Mindo
Quito d. 26/4
Mandag i Montañita brugte vi formiddagen paa en surferlektion, mens eftermiddagen var fri til afslapning. Fritiden brugte vi blandt andet paa at tage nogle flotte billeder af solnedgangen over stillehavet:
Tirsdag havde vi en travl dag. Formiddagen gik med dykning i havet, denne gang paa 18 meters dybde. Her fik vi bl.a. set en masse flotte fisk og en rokke.
Da vi var faerdige med dykningen koerte vi tilbage til vores hotel, hvor vi lige havde tid til at gribe et stykke broed og en frugt, som vi saa kunne spise paa vej til eftermiddagens surferlektion.
Efter surferlektionen havde vi tid til et kort bad, inden vi skulle have vores dykker teoriproeve. Da vi saa havde bestaaet denne, og dermed gjort os berretigede til vores dykker-certifikater, var klokken blevet halv ti om aftenen. Jeg spiste en billig burger til aftensmad, og derefter stod den paa fest med hele gruppen.
Naeste morgen forlod vi Montañita for at koere til en anden strandby, Canoa.
Her er i oevrigt et billede fra vores dejlige hotel i Montañita:
Canoa mindede paa mange maader om Montañita, byen var bare lidt mindre, og der var faerre turister. Vores guide mente at Canoa om 10 aar ville vaere lige saa stor som Montañita.
Onsdag eftermiddag gik med afslapning paa hotellet og stranden.
Torsdag tog vi ud og besoegte en oekologisk gaard i omraadet, hvor vi fik fortalt en masse om naturen i omraadet. Her havde de en masse dyr:
Her proevede vi ogsaa at lave vores egen chokolade, og nogle ringe af kokosskaller.
Fredag havde vi en fridag som vi brugte paa at slappe af paa stranden og surfe en smule. Dagen foreloeb forholdsvis udramatisk, bortset fra da en uventet boelge ramte vores "omraade" paa stranden - dette resulterede i en masse vaade handklaeder og toej, et stk. oedelagt kamera (heldigvis ikke mit), og en oedelagt iPod (heller ikke min, men mine hoeretelefoner blev dog oedelagt...).
Loerdag brugte vi 6 timer i en bus for at komme til byen Mindo, der ligger i et omraade med baade jungle og bjerge. Vi boede igen paa et dejligt hotel, og for foerste gang paa turen kunne vi sove med rigtige dyner!
Soendag stod den paa canopying (svaevebaner). Vi tog ud til et sted hvor de havde opsat 12 svaevebaner paa kryds og tvaers af junglen, som vi saa kunne koere paa og nyde udsigten.
Det er ikke mig paa billedet, da jeg desvaerre ikke har et med mig selv.
Mandag var det planen at vi skulle have provet tubing (noget med at sejle i store baderinge ned ad en flod), men dette kunne desvaerre ikke lade sig goere, da regnvejr i de sidste par dage havde gjort floden lidt vild. Jeg og de andre drenge i gruppen valgte i stedet at tage paa tur i junglen og see paa vandfald. Vi fik set nogle flotte vandfald, og fik os samtidig en god loebetur op ad bakke i junglen, da vi var lidt pressede paa tiden for at naa tilbage til frokost. Undervejs fik vi ogsaa fornoejelsen af et voldsomt regnvejr, men vi havde det alligevel sjovt.
Om eftermiddagen skete der ikke det store, bortset fra at vi pakkede vores tasker og gjorde klar til afgang.
Tirsdag morgen kl. 6 var der afgang igen. Denne gang skulle vi tilbage til hovedstaden Quito for en kort bemaerkning og en overnatning. I morgen tager vi herfra igen, da vi skal ud og bestige vulkanen Cotopaxi.
Mandag i Montañita brugte vi formiddagen paa en surferlektion, mens eftermiddagen var fri til afslapning. Fritiden brugte vi blandt andet paa at tage nogle flotte billeder af solnedgangen over stillehavet:
Tirsdag havde vi en travl dag. Formiddagen gik med dykning i havet, denne gang paa 18 meters dybde. Her fik vi bl.a. set en masse flotte fisk og en rokke.
Da vi var faerdige med dykningen koerte vi tilbage til vores hotel, hvor vi lige havde tid til at gribe et stykke broed og en frugt, som vi saa kunne spise paa vej til eftermiddagens surferlektion.
Efter surferlektionen havde vi tid til et kort bad, inden vi skulle have vores dykker teoriproeve. Da vi saa havde bestaaet denne, og dermed gjort os berretigede til vores dykker-certifikater, var klokken blevet halv ti om aftenen. Jeg spiste en billig burger til aftensmad, og derefter stod den paa fest med hele gruppen.
Naeste morgen forlod vi Montañita for at koere til en anden strandby, Canoa.
Her er i oevrigt et billede fra vores dejlige hotel i Montañita:
Canoa mindede paa mange maader om Montañita, byen var bare lidt mindre, og der var faerre turister. Vores guide mente at Canoa om 10 aar ville vaere lige saa stor som Montañita.
Onsdag eftermiddag gik med afslapning paa hotellet og stranden.
Torsdag tog vi ud og besoegte en oekologisk gaard i omraadet, hvor vi fik fortalt en masse om naturen i omraadet. Her havde de en masse dyr:
Her proevede vi ogsaa at lave vores egen chokolade, og nogle ringe af kokosskaller.
Fredag havde vi en fridag som vi brugte paa at slappe af paa stranden og surfe en smule. Dagen foreloeb forholdsvis udramatisk, bortset fra da en uventet boelge ramte vores "omraade" paa stranden - dette resulterede i en masse vaade handklaeder og toej, et stk. oedelagt kamera (heldigvis ikke mit), og en oedelagt iPod (heller ikke min, men mine hoeretelefoner blev dog oedelagt...).
Loerdag brugte vi 6 timer i en bus for at komme til byen Mindo, der ligger i et omraade med baade jungle og bjerge. Vi boede igen paa et dejligt hotel, og for foerste gang paa turen kunne vi sove med rigtige dyner!
Soendag stod den paa canopying (svaevebaner). Vi tog ud til et sted hvor de havde opsat 12 svaevebaner paa kryds og tvaers af junglen, som vi saa kunne koere paa og nyde udsigten.
Mandag var det planen at vi skulle have provet tubing (noget med at sejle i store baderinge ned ad en flod), men dette kunne desvaerre ikke lade sig goere, da regnvejr i de sidste par dage havde gjort floden lidt vild. Jeg og de andre drenge i gruppen valgte i stedet at tage paa tur i junglen og see paa vandfald. Vi fik set nogle flotte vandfald, og fik os samtidig en god loebetur op ad bakke i junglen, da vi var lidt pressede paa tiden for at naa tilbage til frokost. Undervejs fik vi ogsaa fornoejelsen af et voldsomt regnvejr, men vi havde det alligevel sjovt.
Om eftermiddagen skete der ikke det store, bortset fra at vi pakkede vores tasker og gjorde klar til afgang.
Tirsdag morgen kl. 6 var der afgang igen. Denne gang skulle vi tilbage til hovedstaden Quito for en kort bemaerkning og en overnatning. I morgen tager vi herfra igen, da vi skal ud og bestige vulkanen Cotopaxi.
søndag den 17. april 2011
Solskind og varme
Montañita d. 17/04-2011
Tirsdag eftermiddag tog vi videre til Ecuadors stoerst by, Guyaquil, hvor vi var fremme om aftenen. Ved ankomsten (efter solnedgang) laa temperaturen paa ca. 28 grader, men heldigvis havde vores hostel ventilatorer paa vaerelserne og en lille pool, som vi kunne koele ned i. Hostelet havde ogsaa papegoejer og nogle smaa aber:
Onsdag var vi ude i byen, hvor temperaturen nu laa paa omkring 35 grader i skyggen, og vi fik bl.a. set byens flotte havnepromenade:
Efter raad fra vores guide havde vi efterladt alt fra telefoner til armbaandsure paa hotellet og gik kun med nogle faa dollars, da der var stor risiko for at blive roevet i byen. Heldigvis blev ingen af os roevet.
Naeste morgen tog vi med bus videre ud til stillehavskysten, hvor vi ankom til strandbyen Montañita. Her er der ogsaa ret varmt, men med lidt vind fra havet er temperaturen her til at holde ud. Det er en lille by, hvor gaderne er fyldt med cafèer, barer og surfere.
Byen har en stor og dejlig strand:
Hotellet vi bor paa har ogsaa en pool, saa her er god mulighed for at blive koelet ned.
De sidste dage har vi brugt paa at faa dykkerundervisning, foerst i hotellets pool, og senere ude i havet. Tirsdag skal vi ud og dykke igen og derefter have en lille teoriproeve, og saa er dykkercertifikatet hjemme.
Inden vi forlader byen igen paa onsdag skal vi ogsaa have et par surf-lektioner, saa her har vi nok at lave.
\Frederik
Tirsdag eftermiddag tog vi videre til Ecuadors stoerst by, Guyaquil, hvor vi var fremme om aftenen. Ved ankomsten (efter solnedgang) laa temperaturen paa ca. 28 grader, men heldigvis havde vores hostel ventilatorer paa vaerelserne og en lille pool, som vi kunne koele ned i. Hostelet havde ogsaa papegoejer og nogle smaa aber:
Onsdag var vi ude i byen, hvor temperaturen nu laa paa omkring 35 grader i skyggen, og vi fik bl.a. set byens flotte havnepromenade:
Efter raad fra vores guide havde vi efterladt alt fra telefoner til armbaandsure paa hotellet og gik kun med nogle faa dollars, da der var stor risiko for at blive roevet i byen. Heldigvis blev ingen af os roevet.
Naeste morgen tog vi med bus videre ud til stillehavskysten, hvor vi ankom til strandbyen Montañita. Her er der ogsaa ret varmt, men med lidt vind fra havet er temperaturen her til at holde ud. Det er en lille by, hvor gaderne er fyldt med cafèer, barer og surfere.
Byen har en stor og dejlig strand:
Hotellet vi bor paa har ogsaa en pool, saa her er god mulighed for at blive koelet ned.
De sidste dage har vi brugt paa at faa dykkerundervisning, foerst i hotellets pool, og senere ude i havet. Tirsdag skal vi ud og dykke igen og derefter have en lille teoriproeve, og saa er dykkercertifikatet hjemme.
Inden vi forlader byen igen paa onsdag skal vi ogsaa have et par surf-lektioner, saa her har vi nok at lave.
\Frederik
tirsdag den 12. april 2011
Guamote og Cuenca
Cuenca d. 12/4-2011
Torsdag d 7/4 rejste vi fra Baños videre mod byen Guamote. Byen ligger i Ecuadors hoejland, og maa stod i stor kontrast til Baños, som vi netop havde forladt. Vi var de eneste turister i byen, og det saa ud til at vaere en ret fattig by.
Men vi fik set en masse folk i lokale klaededragter, og det var spaendende igen at faa set nogle dele af landet, der ikke var fyldt med turister.
Da vi ankom torsdag var der markedsdag i byen, og alle gaderne var fyldt med boder. Det er interressant at ecuadorianerne har en tendens til at laegge fuldstaendig ens butikker lige ved siden af hinanden. Fx. var der en gade hvor alle boderne kun solgte hatte, en anden med ure, en med koekkenknive og haengelaase, og saa et stort torv hvor de solgte mad. Jeg har desvaerre ingen billeder fra markedet, men der var ellers mange spaendende syn, som fx. en koedbod, hvor hovedloese og afpelsede faar hang ned fra loftet og dryppede blod.
Da markedet lukkede var der ikke noget at lave i byen, da dens eneste restaurant ogsaa var lukket. Derfor spiste vi paa vores hostel og brugte aftenen paa at se film.
Naeste dag fik vi et noget andet indtryk af byen da alle boderne var vaek, og kun de tomme gader og faldefaerdige huse stod tilbage:
Vi brugte det meste af dagen paa at tage ud og se den lokale sevaerdighed "Nariz del Diablo" - En klippe der med lidt fantasi og god vilje godt kunne minde lidt om en naese:
Klippen var ikke sig selv saerlig spaendende, men vi havde en togtur med flot udsigt paa vejen derud. Og saa fik vi glaeden af at opleve en time i en overfyldt, offenlig bus.
Loerdag gik turen videre til byen Cuenca. Vi brugte det meste af dagen i en bus, men paa vejen derud fik vi set nogle gamle inkaruiner fra 1500-tallet.
Vi fik ogsaa set lamaer:
Da vi ankom til Cuenca smed vi vores ting paa vores hostel og tog ud for at spise en sen frokost (kl. 16).
Bagefter ville vi lige tage en tur paa hospitalet og faa tjekket alle (der ikke allerede havde faaet stillet diagnosen) for salmonella, for saa derefter at spise aftensmad. Saadan gik det ikke...
Vi startede med at tage en tur paa byens offentlige hospital. Men her ville de ikke tage blodproever paa 15, tilsyneladende raske, turister. De valgte derfor at lave et hurtigt interview og overfladisk laegetjek paa en pige fra gruppen, der havde nogle symptomer. Derefter gav de hende en recept paa 5 forskellige slags piller (mod parasitter, infektioner, diarre og hovedpine), og sagde at de ville give os alle en tilsvarende recept, uden at overhovedet at undersoege os.
Dette var vi ikke helt tilfredse med, og vi valgte derfor at tage paa byens privathospital og bliver undersoegt.
Her brugte vi saa de naeste 10 timer paa at faa testet 15 mennesker (selvom vi paa dette tidspunkt var hospitalets eneste patienter). De viste sig at ca. halvdelen af os havde salmonella af forskellige typer (status pt: 13 af 20 i gruppen er ramt), og laegerne soergede omhyggeligt for at INGEN forlod hospitalet uden en eller anden diagnose og en recept paa nogle piller. Selv fik jeg konstateret en lettere halsbetaendelse (ikke den store overraskelse, da jeg havde vaeret haes og haft hoste i den sidste uge). Derfor synes laegerne, at jeg skulle have en sproejte med antibiotika i ballen og en forfaerdelig masse piller. Jeg valgte dog ikke at indloese recepten, og klarede mig med hals-pastiller (jeg er dermed den eneste i gruppen der ikke tager medicin i oejeblikket). Vi kom tilbage til vores hostel ved 5-tiden om natten, og lagde os saa til at sove.
Naeste dag sov vi laenge, og brugte eftermiddagen paa at se os omkring i byen, der var noget mere spaendende end Guamote. Om aftenen hyggede vi os paa vores hostel, der samtidig var cafè og bar.
Mandag startede vi dagen med morgenmad paa hostelet, og en af deres fantastiske brownies (ifoelge vores guide skulle de vaere de bedste brownies i Ecuador).
Derefter tog vi ud og saa en lokal panama-hatte fabrik. I modsaetning til hvad man skulle tro stammer denne hat fra Ecuador. Navnet skyldes blot, at den i gamle dage blev sendt til Europa via Panama.
Jeg koebte selv et af hattene. Et fornuftigt koeb, da jeg mistede min kasket i Baños.
Eftermiddagen brugte vi paa at gaa rundt i byen og kigge paa butikker. Vi fandt bla. andet en sjov butik, der specialiserede sig i hoejtalere, musikinstrumenter, computere, telefoner, schweizerknive, koekkenudstyr, blandet elektronik, legetoejsbiler, braetspil og spiritus mm.
I dag, tirsdag, gaar turen videre til landets stoerste by, Guayaquil. Vores guide har fortalt at det er den 4. farligste by i Sydamerika, og han beskriver det selv som "The most horrible city in the world". Heldigvis skal vi kun vaere der 1 dag, inden turen gaar videre til stillehavskysten og strandbyen Montañita.
Torsdag d 7/4 rejste vi fra Baños videre mod byen Guamote. Byen ligger i Ecuadors hoejland, og maa stod i stor kontrast til Baños, som vi netop havde forladt. Vi var de eneste turister i byen, og det saa ud til at vaere en ret fattig by.
Men vi fik set en masse folk i lokale klaededragter, og det var spaendende igen at faa set nogle dele af landet, der ikke var fyldt med turister.
Da vi ankom torsdag var der markedsdag i byen, og alle gaderne var fyldt med boder. Det er interressant at ecuadorianerne har en tendens til at laegge fuldstaendig ens butikker lige ved siden af hinanden. Fx. var der en gade hvor alle boderne kun solgte hatte, en anden med ure, en med koekkenknive og haengelaase, og saa et stort torv hvor de solgte mad. Jeg har desvaerre ingen billeder fra markedet, men der var ellers mange spaendende syn, som fx. en koedbod, hvor hovedloese og afpelsede faar hang ned fra loftet og dryppede blod.
Da markedet lukkede var der ikke noget at lave i byen, da dens eneste restaurant ogsaa var lukket. Derfor spiste vi paa vores hostel og brugte aftenen paa at se film.
Naeste dag fik vi et noget andet indtryk af byen da alle boderne var vaek, og kun de tomme gader og faldefaerdige huse stod tilbage:
Vi brugte det meste af dagen paa at tage ud og se den lokale sevaerdighed "Nariz del Diablo" - En klippe der med lidt fantasi og god vilje godt kunne minde lidt om en naese:
Klippen var ikke sig selv saerlig spaendende, men vi havde en togtur med flot udsigt paa vejen derud. Og saa fik vi glaeden af at opleve en time i en overfyldt, offenlig bus.
Loerdag gik turen videre til byen Cuenca. Vi brugte det meste af dagen i en bus, men paa vejen derud fik vi set nogle gamle inkaruiner fra 1500-tallet.
Vi fik ogsaa set lamaer:
Da vi ankom til Cuenca smed vi vores ting paa vores hostel og tog ud for at spise en sen frokost (kl. 16).
Bagefter ville vi lige tage en tur paa hospitalet og faa tjekket alle (der ikke allerede havde faaet stillet diagnosen) for salmonella, for saa derefter at spise aftensmad. Saadan gik det ikke...
Vi startede med at tage en tur paa byens offentlige hospital. Men her ville de ikke tage blodproever paa 15, tilsyneladende raske, turister. De valgte derfor at lave et hurtigt interview og overfladisk laegetjek paa en pige fra gruppen, der havde nogle symptomer. Derefter gav de hende en recept paa 5 forskellige slags piller (mod parasitter, infektioner, diarre og hovedpine), og sagde at de ville give os alle en tilsvarende recept, uden at overhovedet at undersoege os.
Dette var vi ikke helt tilfredse med, og vi valgte derfor at tage paa byens privathospital og bliver undersoegt.
Her brugte vi saa de naeste 10 timer paa at faa testet 15 mennesker (selvom vi paa dette tidspunkt var hospitalets eneste patienter). De viste sig at ca. halvdelen af os havde salmonella af forskellige typer (status pt: 13 af 20 i gruppen er ramt), og laegerne soergede omhyggeligt for at INGEN forlod hospitalet uden en eller anden diagnose og en recept paa nogle piller. Selv fik jeg konstateret en lettere halsbetaendelse (ikke den store overraskelse, da jeg havde vaeret haes og haft hoste i den sidste uge). Derfor synes laegerne, at jeg skulle have en sproejte med antibiotika i ballen og en forfaerdelig masse piller. Jeg valgte dog ikke at indloese recepten, og klarede mig med hals-pastiller (jeg er dermed den eneste i gruppen der ikke tager medicin i oejeblikket). Vi kom tilbage til vores hostel ved 5-tiden om natten, og lagde os saa til at sove.
Naeste dag sov vi laenge, og brugte eftermiddagen paa at se os omkring i byen, der var noget mere spaendende end Guamote. Om aftenen hyggede vi os paa vores hostel, der samtidig var cafè og bar.
Mandag startede vi dagen med morgenmad paa hostelet, og en af deres fantastiske brownies (ifoelge vores guide skulle de vaere de bedste brownies i Ecuador).
Derefter tog vi ud og saa en lokal panama-hatte fabrik. I modsaetning til hvad man skulle tro stammer denne hat fra Ecuador. Navnet skyldes blot, at den i gamle dage blev sendt til Europa via Panama.
Jeg koebte selv et af hattene. Et fornuftigt koeb, da jeg mistede min kasket i Baños.
Eftermiddagen brugte vi paa at gaa rundt i byen og kigge paa butikker. Vi fandt bla. andet en sjov butik, der specialiserede sig i hoejtalere, musikinstrumenter, computere, telefoner, schweizerknive, koekkenudstyr, blandet elektronik, legetoejsbiler, braetspil og spiritus mm.
I dag, tirsdag, gaar turen videre til landets stoerste by, Guayaquil. Vores guide har fortalt at det er den 4. farligste by i Sydamerika, og han beskriver det selv som "The most horrible city in the world". Heldigvis skal vi kun vaere der 1 dag, inden turen gaar videre til stillehavskysten og strandbyen Montañita.
søndag den 10. april 2011
Baños
Hejsa
Nu vil jeg fortaelle lidt om dagene i byen Baños (31. marts - 7.april).
Ver mapa más grande
Efter nogle timers bustur fra Tena ankom vi til Baños ved frokosttid torsdag. Vi fik fik hurtigt indkvarteret og paa vores hostel, og tog saa ud og spiste lidt frokost. Resten af dagen brugte vi paa at se byen, der var det mest turistede sted vi hidtil har set i landet. Der var mange muligheder for aktiviteter, da der laa smaa turist-bureauer over hele byen, der var klar med rafting, canyoning, bungeejump og lignende aktiviteter.
Fredag formiddag var jeg en tur paa den lokale laegeklinik, da jeg var blevet lidt syg. Der var dog ikke noget alvorligt galt, og jeg var klar til at deltage i canyoning samme eftermiddag. Canyoning er en aktivitet der i al sin enkelhed gaar ud paa at rapelle ned ad vandfald:
Vi fik en masse sejt udstyr paa, og saa var det bare med at komme igang. Det hoejeste af vandfaldene var ca. 25 meter hoejt.
Loerdag var vi ude og riverrafte endnu en gang, denne gang paa en lidt vildere flod end sidst. Bagefter koebte jeg mig et nyt kamera, da det gamle var ved at gaa i stykker.
Om aftenen besoegte vi en schweizisk restaurant i byen, hvor vi fik nogle gode store boeffer til ecuadorianske priser. Denne restaurant blev lidt et stamsted for os mens vi var i Baños - selv besoegte jeg den 3 gange. Vores guide (der selv kommer fra Schweiz) var ogsaa svaert begejstret for dette sted.
Efterfoelgende tog vi en tur i byen.
Soendag havde vi fri og startede dagen med at sove laenge. Bagefter var jeg, med nogle af de andre, ude og koere i nogle smaa biler som man kunne leje ved de mange turiststeder i byen. Foer vi kunne blive sluppet loes i byens gader i et motorkoeretoej skulle vi bare vise vores danske koerekort, og faa instruktionen "husk at saette farten ned naar i kommer til et kryds - der sker mange sammenstoed".
Efter koereturen var jeg med nogle af de andre ude i byen og smage en lokal specialitet: grillet marsvin:
Mandag formiddag var der ikke noget program, saa jeg og et par af de andre drenge tog ud til en naerliggende bro og lavede bungeejump fra 90 meters hoejde:
Bagefter kunne vi saa, hoeje paa adrenalin, saette os ind til endnu en spansktime.
Tirsdag formiddag havde vi spansk endnu en gang, og om eftermiddagen tog vi paa mountainbike tur i omraadet. Undervejs paa turen bungeejumpede vi endnu en gang, og saa saa vi Ecuadors stoerste vandfald:
Onsdag formiddag havde vi spansk igen (turens sidste lektion). Om eftermiddagen tog de af os der ikke havde proevet det i de foregaaende dage ud til et naerliggende bjerg for at paraglide. Desvaerre var vejret ikke med os, saa jeg fik ikke proevet det denne gang...
Torsdag morgen startede med at en gruppe paa 4 personer var paa hospitalet og fik konstateret salmonella af forskellige typer (Ikke den slemme som vi kender herhjemmefra, men alligevel en ubehagelig sygdom).
Nogle dage senere var resten af os ogsaa en tur paa hospitalet for lige at blive tjekket. Jeg havde det heldigvis ikke, men hospitalsbesoeget var alligevel noget af en oplevelse - jeg fortaeller om det i naeste indlaeg.
Da de sygdomsramte kom tilbage fra hospitalet steg vi ombord paa vores bus, og koerte videre mod byen Guamote.
Nu vil jeg fortaelle lidt om dagene i byen Baños (31. marts - 7.april).
Ver mapa más grande
Efter nogle timers bustur fra Tena ankom vi til Baños ved frokosttid torsdag. Vi fik fik hurtigt indkvarteret og paa vores hostel, og tog saa ud og spiste lidt frokost. Resten af dagen brugte vi paa at se byen, der var det mest turistede sted vi hidtil har set i landet. Der var mange muligheder for aktiviteter, da der laa smaa turist-bureauer over hele byen, der var klar med rafting, canyoning, bungeejump og lignende aktiviteter.
Fredag formiddag var jeg en tur paa den lokale laegeklinik, da jeg var blevet lidt syg. Der var dog ikke noget alvorligt galt, og jeg var klar til at deltage i canyoning samme eftermiddag. Canyoning er en aktivitet der i al sin enkelhed gaar ud paa at rapelle ned ad vandfald:
Vi fik en masse sejt udstyr paa, og saa var det bare med at komme igang. Det hoejeste af vandfaldene var ca. 25 meter hoejt.
Loerdag var vi ude og riverrafte endnu en gang, denne gang paa en lidt vildere flod end sidst. Bagefter koebte jeg mig et nyt kamera, da det gamle var ved at gaa i stykker.
Om aftenen besoegte vi en schweizisk restaurant i byen, hvor vi fik nogle gode store boeffer til ecuadorianske priser. Denne restaurant blev lidt et stamsted for os mens vi var i Baños - selv besoegte jeg den 3 gange. Vores guide (der selv kommer fra Schweiz) var ogsaa svaert begejstret for dette sted.
Efterfoelgende tog vi en tur i byen.
Soendag havde vi fri og startede dagen med at sove laenge. Bagefter var jeg, med nogle af de andre, ude og koere i nogle smaa biler som man kunne leje ved de mange turiststeder i byen. Foer vi kunne blive sluppet loes i byens gader i et motorkoeretoej skulle vi bare vise vores danske koerekort, og faa instruktionen "husk at saette farten ned naar i kommer til et kryds - der sker mange sammenstoed".
Efter koereturen var jeg med nogle af de andre ude i byen og smage en lokal specialitet: grillet marsvin:
Mandag formiddag var der ikke noget program, saa jeg og et par af de andre drenge tog ud til en naerliggende bro og lavede bungeejump fra 90 meters hoejde:
Bagefter kunne vi saa, hoeje paa adrenalin, saette os ind til endnu en spansktime.
Tirsdag formiddag havde vi spansk endnu en gang, og om eftermiddagen tog vi paa mountainbike tur i omraadet. Undervejs paa turen bungeejumpede vi endnu en gang, og saa saa vi Ecuadors stoerste vandfald:
Onsdag formiddag havde vi spansk igen (turens sidste lektion). Om eftermiddagen tog de af os der ikke havde proevet det i de foregaaende dage ud til et naerliggende bjerg for at paraglide. Desvaerre var vejret ikke med os, saa jeg fik ikke proevet det denne gang...
Torsdag morgen startede med at en gruppe paa 4 personer var paa hospitalet og fik konstateret salmonella af forskellige typer (Ikke den slemme som vi kender herhjemmefra, men alligevel en ubehagelig sygdom).
Nogle dage senere var resten af os ogsaa en tur paa hospitalet for lige at blive tjekket. Jeg havde det heldigvis ikke, men hospitalsbesoeget var alligevel noget af en oplevelse - jeg fortaeller om det i naeste indlaeg.
Da de sygdomsramte kom tilbage fra hospitalet steg vi ombord paa vores bus, og koerte videre mod byen Guamote.
fredag den 8. april 2011
Tena
Hej igen.
Siden sidst har jeg oplevet en hel del.
Det vil tage lang tid at skrive om det hele, saa jeg tager det lidt i smaa dele. Foerst vil jeg fortaelle om mit ophold i junglebyen Tena fra d. 26-31. marts.
De foerste par dage gik med at slappe lidt af og nyde at vaere tilbage til civilisationen. Mandag var vi ude og gaa en tur i junglen omkring det hotel hvor vi boede. Vi svingede i lianer, og vores jungle-guide fortalte os noget om planterne, og vi proeve ogsaa at spise nogle af frugterne. Guiden viste os ogsaa at der voksede coca-traeer paa hotellet (ja, det er dem man laver kokain af), og fortalte at man i Ecuador brugte dets blade til at lave en opkvikkende te.
Tirsdag var vi ude og riverrafte (denne gang med rigtige gummibaade istedet for traestammer). Vi blev instrueret af Tómas, manden der ejer det hotel vi boede paa, og hans hold af altmuligfolk, der tilsynelandende var eksperter i alle former for action aktiviteter samtidig med at de arbejdede som bartendere i en bar, der ogsaa var ejet af Tómas. Vi sejlede ned ad den klippefyldte flod i nogle timer og havde en god tur. Selv faldt jeg i vandet en enkelt gang, men det var stadig sjovt. Undervejs holdt vi en lille pause, hvor der var soerget for god frokost.
Om eftermiddagen tog jeg og nogle af de andre ind til byen for at koebe noget solcreme. Her morede vi os over at det der saa ud til at vaere byens stoerste og mest velasorterede apotek ogsaa solgte solbriller og ure.
Onsdag var vi igen paa tur med instruktoererne fra dagen foer. Formiddagen gik med at sejle i kajak, hvilket er en smule svaert i en flod med stroem. Nemmere blev det ikke da en flok midaldrende, oeldrikkende turister besluttede at det ville vaere en god ide at bade i det omraade hvor vi sejlede rundt.
Om eftermiddagen gik turen til nogle grotter udenfor byen, hvor der var en masse mudder som vi badede i. Det skulle efter sigende vaere meget sundt for huden.
Onsdag aften besoegte vi Tómas' bar i byen. Det var en hyggelig lille cocktailbar ud til floden, hvor vi havde en hyggelig aften og fik snakket lidt med vores instruktoerer fra de sidste dage.
Da vi boede et stykke udenfor byen koerte vi med taxaer hver gang vi skulle derind. Det var en lidt speciel oplevelse, da alle byens taxaer var pickup-truck, hvor man saa fik lov til at sidde paa ladet. Der var dejligt med solskind og vind i haaret, og da vi efterhaanden har vaennet os til trafikken hernede var vi ikke synderligt bekymrede over sikkerheden.
Torsdag tog vi videre til byen Baños, som jeg vil fortaelle om i naeste indlaeg.
Siden sidst har jeg oplevet en hel del.
Det vil tage lang tid at skrive om det hele, saa jeg tager det lidt i smaa dele. Foerst vil jeg fortaelle om mit ophold i junglebyen Tena fra d. 26-31. marts.
De foerste par dage gik med at slappe lidt af og nyde at vaere tilbage til civilisationen. Mandag var vi ude og gaa en tur i junglen omkring det hotel hvor vi boede. Vi svingede i lianer, og vores jungle-guide fortalte os noget om planterne, og vi proeve ogsaa at spise nogle af frugterne. Guiden viste os ogsaa at der voksede coca-traeer paa hotellet (ja, det er dem man laver kokain af), og fortalte at man i Ecuador brugte dets blade til at lave en opkvikkende te.
Tirsdag var vi ude og riverrafte (denne gang med rigtige gummibaade istedet for traestammer). Vi blev instrueret af Tómas, manden der ejer det hotel vi boede paa, og hans hold af altmuligfolk, der tilsynelandende var eksperter i alle former for action aktiviteter samtidig med at de arbejdede som bartendere i en bar, der ogsaa var ejet af Tómas. Vi sejlede ned ad den klippefyldte flod i nogle timer og havde en god tur. Selv faldt jeg i vandet en enkelt gang, men det var stadig sjovt. Undervejs holdt vi en lille pause, hvor der var soerget for god frokost.
Om eftermiddagen tog jeg og nogle af de andre ind til byen for at koebe noget solcreme. Her morede vi os over at det der saa ud til at vaere byens stoerste og mest velasorterede apotek ogsaa solgte solbriller og ure.
Onsdag var vi igen paa tur med instruktoererne fra dagen foer. Formiddagen gik med at sejle i kajak, hvilket er en smule svaert i en flod med stroem. Nemmere blev det ikke da en flok midaldrende, oeldrikkende turister besluttede at det ville vaere en god ide at bade i det omraade hvor vi sejlede rundt.
Om eftermiddagen gik turen til nogle grotter udenfor byen, hvor der var en masse mudder som vi badede i. Det skulle efter sigende vaere meget sundt for huden.
Onsdag aften besoegte vi Tómas' bar i byen. Det var en hyggelig lille cocktailbar ud til floden, hvor vi havde en hyggelig aften og fik snakket lidt med vores instruktoerer fra de sidste dage.
Da vi boede et stykke udenfor byen koerte vi med taxaer hver gang vi skulle derind. Det var en lidt speciel oplevelse, da alle byens taxaer var pickup-truck, hvor man saa fik lov til at sidde paa ladet. Der var dejligt med solskind og vind i haaret, og da vi efterhaanden har vaennet os til trafikken hernede var vi ikke synderligt bekymrede over sikkerheden.
Torsdag tog vi videre til byen Baños, som jeg vil fortaelle om i naeste indlaeg.
søndag den 27. marts 2011
Indianere og action i junglen
Tena d. 27/3
Saa er jeg tilbage til civilisationen efter en uges tid hos indianerne i Chinimptuna. Det har vaeret en uge med mange oplevelser og nye indtryk, og lige nu er et par dages afslapning lige hvad vi har brug for. Ogsaa bare for at slippe af med nogle af de dejlige smaasygdomme vi paadrog os i junglen...
Soendag tilbragte vi det meste af dagen i en bus, da vi skulle rejse til junglen i den oestlige del af landet. 6 timers koersel plus et par timer til frokost og smaa pauser. En lidt blandet fornoejelse, da mit ellers udmaerkede imunforsvar aftenen forinden havde givet efter for den lokale bakteriekultur...
Ikke desto mindre var det spaendende at foelge med i buschauffoerens lettere hassarderede motorvejsoverhalinger, og generelt hoeje fart paa smaa bjergveje (Trafik i Ecuador - You gotta love it). Mindre spaendende blev det ikke, da vi blev svigtet af de pickup trucks, der skulle fragte os det sidste stykke ind i junglen og chauffoeren valgta bare at koere bussen ind af de bumlede jungleveje. Efter en bumlende tur, der inkluderede at bussen maatte bakke opad en skraaning, da vi moedte en modkoerende bil, og at vores guide maatte stige af og flytte rundt paa nogle braedder, saa bussen kunne passere et vandloeb, naaede vi endelig frem til landsbyen. Hvordan bussen kom ud derfra vides ikke, men vi havde lidt ondt af chauffoeren ved tanken om at han muligvis blev noedt til at bakke meget af vejen.
Efter at vaere blevet introduceret for de lokale blev vi indkvarteret i et stort traehus og fik en lille rundvisning i landsbyen. Selve byen var bygget op omkring en volleyballbane med tilskuerpladser, og deromkring laa de forskellige huse.
Vi havde baade toilet og haandvask i et lille skur, men ingen saebe, saa vores medbragte haandsprit blev flittigt brugt i denne uge. Det loakle brusebad bestod af en lille vandfald.
Resten af dagen brugte vi paa at spise og slappe af. Maden i loebet af ugen bestod hovedsageligt af ris, fisk, diverse plantefoede og bananer i en hver taenkelig form til alle maaltider - Jeg tror ikke at jeg kan nyde banener igen lige foreloebig. Da indinaner i landsbyen har til arbejde at beskytte dyrerne i reservatet kan de ikke laengere gaa paa jagt - derfor intet koed. Selvom maden smagte ok er jeg alligevel glad for at jeg nu kan faa koed igen :)
Mandag morgen efter morgenmaden skulole vi indtage noget af indianernes "tobacco": En vaeske, der skulle indtages gennem naesen, og for de flestes vedkomne foerte til svie i naesen, taarer i oejnene og en laettere smerte i brystet. Ifoelge indianerne var der naesten ingen graenser for egenskaberne ved dette "vidundermiddel", og jeg oplevede da ogsaa at min lette hovedpine forsvandt. Derefter gik turen til en flod, hvor vi skulle "rafte" oaa nogle smaa traestammer. Vi fik en lidt rystet tur gennem flodens sten, men paa trods af blaa maerker og skrammer paa benene havde vi det sjovt.
Eftermiddagen brugte vi paa at faa taev af indianerne i volleyball - et spil de elsker, og spiller hver dag uanset vejret.
Tirsdag formiddag var vi paa tur i junglen og laerte noget om planterne. Nogle kunne spises (smagen var dog ikke altid lige god), andre kunne goere dig bevidstloes og give hallucinationer (Indianerne paastod, at de fik en til at se fremtiden, men vi skulle dog ikke proeve), og andre gjorde bare folk syge eller var doedelige (dem slap vi heldigvis ogsaa for). Eftermiddagen brugte vi paa spanskundervisning mens det regnede. Regnen afholdt selvfoelgelig ikke indianerne fra at spille volleyball.
Onsdag formiddag havde vi igen spansk, og om eftermiddagen gik turen til floden, hvor vi fiskede, baade med staenger og net. Vi fangede en del fisk, men desvaaere var de meget smaa, og det var tilsyneladende kun de lokale, der kunne fange "ordentlige" fisk. Bagefter gik vi til et sted lidt laengere nede ad floden, hvor vi kunne lege i vandet, da stroemmen dannede en naturlig "vandrutsjebane".
Torsdag brugte jeg det meste af dagen paa at ligge syg - Ikke sjovt med stegende varme og hoej luftfugtighed... Men jeg havde alligevel overskud til at vaere med da indianerne demonstrerede nogle af deres vaaben, og vi fik lov til at kaste med spyd og skyde med pusteroer.
Fredag havde jeg det lidt bedre. Vi startede dagen med endnu en gang "tobacco", og derefter gik vi til et lokalt vandfald, der var meget vigtigt for indianerne. Her skulle vi foerst klatre op ad traeer og klipper, for derefter at springe fra 10 meters hoejde ned i vandet.
Om eftermiddagen havde vi tid til at slappe af og pakke vores ting inden der skulle vaere fest om aftenen. Om aftenen fik vi foerst et festmaaltid bestaaende af fisk, diverse planter og selvfoelgelig stegte bananer. Efter middagen fremviste de lokale kvinder nogle smykker de havde fremstillet, som vi saa kunne koebe. Bagefter viste indianerne os nogle forskellige traditionelle danse fra deres folk, hvor vi saa kunne vaere med. De havde i aftenens anledning taendt for stroemmen saa der kunne vaere musik, og festen fortsatte indtil sent paa aftenen.
Naeste morgen skulle vi dog op allerede kl. 5, da vi skulle rejse videre. Uheldigvis havde der varet et jordskred, saa de biler der skulle have hentet os kunne ikke naa frem. Heldigvis kom en tilfaeldig truck forbi, og vi kunne koere med den.
Der opstod dog lidt problemer da trucken naaede frem til jordskredet - Dette blev loest ved at vi stod af, og indianerne trak trucken fri med en gravko!
Efter nogle timers bustransport naaede vi frem til junglebyen Tena, hvor vi skal bo i de naeste dage. Ved ankomsten skyndte vi os at aflevere vores toej paa et vaskeri og spise nogle pizzaer, inden vi fik os et tiltrñngt bad. Vi bor nu paa et super fedt junglehotel lige ned til en flod, hvor vi har vores egne hytter.
I de kommende dage staar den bl.a. paa kajaksejlads og rafting, men lige nu tager vi et velfortjent hvil.
Naar jeg engang faar tid skal jeg nok uploade mine billeder til picassa, saa folk der ikke er paa facebook ogsaa kan se dem, men jeg har altsaa ikke faaet gjort det endnu :)
\Frederik
Saa er jeg tilbage til civilisationen efter en uges tid hos indianerne i Chinimptuna. Det har vaeret en uge med mange oplevelser og nye indtryk, og lige nu er et par dages afslapning lige hvad vi har brug for. Ogsaa bare for at slippe af med nogle af de dejlige smaasygdomme vi paadrog os i junglen...
Soendag tilbragte vi det meste af dagen i en bus, da vi skulle rejse til junglen i den oestlige del af landet. 6 timers koersel plus et par timer til frokost og smaa pauser. En lidt blandet fornoejelse, da mit ellers udmaerkede imunforsvar aftenen forinden havde givet efter for den lokale bakteriekultur...
Ikke desto mindre var det spaendende at foelge med i buschauffoerens lettere hassarderede motorvejsoverhalinger, og generelt hoeje fart paa smaa bjergveje (Trafik i Ecuador - You gotta love it). Mindre spaendende blev det ikke, da vi blev svigtet af de pickup trucks, der skulle fragte os det sidste stykke ind i junglen og chauffoeren valgta bare at koere bussen ind af de bumlede jungleveje. Efter en bumlende tur, der inkluderede at bussen maatte bakke opad en skraaning, da vi moedte en modkoerende bil, og at vores guide maatte stige af og flytte rundt paa nogle braedder, saa bussen kunne passere et vandloeb, naaede vi endelig frem til landsbyen. Hvordan bussen kom ud derfra vides ikke, men vi havde lidt ondt af chauffoeren ved tanken om at han muligvis blev noedt til at bakke meget af vejen.
Efter at vaere blevet introduceret for de lokale blev vi indkvarteret i et stort traehus og fik en lille rundvisning i landsbyen. Selve byen var bygget op omkring en volleyballbane med tilskuerpladser, og deromkring laa de forskellige huse.
Vi havde baade toilet og haandvask i et lille skur, men ingen saebe, saa vores medbragte haandsprit blev flittigt brugt i denne uge. Det loakle brusebad bestod af en lille vandfald.
Resten af dagen brugte vi paa at spise og slappe af. Maden i loebet af ugen bestod hovedsageligt af ris, fisk, diverse plantefoede og bananer i en hver taenkelig form til alle maaltider - Jeg tror ikke at jeg kan nyde banener igen lige foreloebig. Da indinaner i landsbyen har til arbejde at beskytte dyrerne i reservatet kan de ikke laengere gaa paa jagt - derfor intet koed. Selvom maden smagte ok er jeg alligevel glad for at jeg nu kan faa koed igen :)
Mandag morgen efter morgenmaden skulole vi indtage noget af indianernes "tobacco": En vaeske, der skulle indtages gennem naesen, og for de flestes vedkomne foerte til svie i naesen, taarer i oejnene og en laettere smerte i brystet. Ifoelge indianerne var der naesten ingen graenser for egenskaberne ved dette "vidundermiddel", og jeg oplevede da ogsaa at min lette hovedpine forsvandt. Derefter gik turen til en flod, hvor vi skulle "rafte" oaa nogle smaa traestammer. Vi fik en lidt rystet tur gennem flodens sten, men paa trods af blaa maerker og skrammer paa benene havde vi det sjovt.
Eftermiddagen brugte vi paa at faa taev af indianerne i volleyball - et spil de elsker, og spiller hver dag uanset vejret.
Tirsdag formiddag var vi paa tur i junglen og laerte noget om planterne. Nogle kunne spises (smagen var dog ikke altid lige god), andre kunne goere dig bevidstloes og give hallucinationer (Indianerne paastod, at de fik en til at se fremtiden, men vi skulle dog ikke proeve), og andre gjorde bare folk syge eller var doedelige (dem slap vi heldigvis ogsaa for). Eftermiddagen brugte vi paa spanskundervisning mens det regnede. Regnen afholdt selvfoelgelig ikke indianerne fra at spille volleyball.
Onsdag formiddag havde vi igen spansk, og om eftermiddagen gik turen til floden, hvor vi fiskede, baade med staenger og net. Vi fangede en del fisk, men desvaaere var de meget smaa, og det var tilsyneladende kun de lokale, der kunne fange "ordentlige" fisk. Bagefter gik vi til et sted lidt laengere nede ad floden, hvor vi kunne lege i vandet, da stroemmen dannede en naturlig "vandrutsjebane".
Torsdag brugte jeg det meste af dagen paa at ligge syg - Ikke sjovt med stegende varme og hoej luftfugtighed... Men jeg havde alligevel overskud til at vaere med da indianerne demonstrerede nogle af deres vaaben, og vi fik lov til at kaste med spyd og skyde med pusteroer.
Fredag havde jeg det lidt bedre. Vi startede dagen med endnu en gang "tobacco", og derefter gik vi til et lokalt vandfald, der var meget vigtigt for indianerne. Her skulle vi foerst klatre op ad traeer og klipper, for derefter at springe fra 10 meters hoejde ned i vandet.
Om eftermiddagen havde vi tid til at slappe af og pakke vores ting inden der skulle vaere fest om aftenen. Om aftenen fik vi foerst et festmaaltid bestaaende af fisk, diverse planter og selvfoelgelig stegte bananer. Efter middagen fremviste de lokale kvinder nogle smykker de havde fremstillet, som vi saa kunne koebe. Bagefter viste indianerne os nogle forskellige traditionelle danse fra deres folk, hvor vi saa kunne vaere med. De havde i aftenens anledning taendt for stroemmen saa der kunne vaere musik, og festen fortsatte indtil sent paa aftenen.
Naeste morgen skulle vi dog op allerede kl. 5, da vi skulle rejse videre. Uheldigvis havde der varet et jordskred, saa de biler der skulle have hentet os kunne ikke naa frem. Heldigvis kom en tilfaeldig truck forbi, og vi kunne koere med den.
Der opstod dog lidt problemer da trucken naaede frem til jordskredet - Dette blev loest ved at vi stod af, og indianerne trak trucken fri med en gravko!
Efter nogle timers bustransport naaede vi frem til junglebyen Tena, hvor vi skal bo i de naeste dage. Ved ankomsten skyndte vi os at aflevere vores toej paa et vaskeri og spise nogle pizzaer, inden vi fik os et tiltrñngt bad. Vi bor nu paa et super fedt junglehotel lige ned til en flod, hvor vi har vores egne hytter.
I de kommende dage staar den bl.a. paa kajaksejlads og rafting, men lige nu tager vi et velfortjent hvil.
Naar jeg engang faar tid skal jeg nok uploade mine billeder til picassa, saa folk der ikke er paa facebook ogsaa kan se dem, men jeg har altsaa ikke faaet gjort det endnu :)
\Frederik
lørdag den 19. marts 2011
Me llamo Frederik
Hej igen!
Den sidste uge er det meste af tiden gaaet med spansk-undervisning, og saa har vi boet hos nogle lokale vaertsfamilier.
Jeg boede sammen med 3 andre fra holdet hos familien Chillo; en familie med to smaa boern, og en mand der arbejder i junglen og ofte er vaek i flere maaneder. Derfor var det det kun boernene og deres mor som vi moedte i denne uge. Jeg var imponeret over vores vaertsmor, der havde overskud til at have os boende samtidig med at hun skulle passe to boern og drev sin egen virksomhed fra hjemmet.
Om formiddagene har vi brugt tiden paa spanskundervisning, og har nu afsluttet skolens begynder-niveau. Eftermiddagene har vaeret brugt paa diverse undervisnings-relaterede, men knap saa toerre, aktiviteter.
For eksempel var vi torsdag ude og besoege et lokalt frugtmarked, med mange forskellige, fremmedartede frugter. En anden dag var vi paa et andet lokalt market, hvor jeg blev lidt overraskede over at se at mange af de smaa boder tog imod kreditkort.
De fleste af aftenerne spiste vi hos vaertsfamilierne, men der var ogsaa lige tid at at fejre en foedselsdag i byen fredag aften. Der er mange hyggelige barer her i byen, og med deres billige drinks virker de tillokkende. Vi havde dog en lidt blandet foelelse, da vi som rige, hvide turister fik lov til at springe koerne over ved natklubber.
I dag loerdag, badede vi i nogle varmer kilder ved Papallacta i 4000 meters hoejde. Her fik vi slappet lidt af i forskellige bassiner med temperaturer mellem ca. 10-80 grader (de to ekstremer var dog ikke synderligt behagelige).
I morgen gaar turen til junglen, hvor vi i den naeste uges tid skal bo i en indianer-landsby uden stroem, telefon og internet.
Nogle uheldige folk fra holdet har faaet stjaalet deres kamearer og telefoner, men indtil videre er jeg heldigvis vaerken blevet bestjaalet eller blevet syg.
Det var alt for denne gang!
/Frederik
Den sidste uge er det meste af tiden gaaet med spansk-undervisning, og saa har vi boet hos nogle lokale vaertsfamilier.
Jeg boede sammen med 3 andre fra holdet hos familien Chillo; en familie med to smaa boern, og en mand der arbejder i junglen og ofte er vaek i flere maaneder. Derfor var det det kun boernene og deres mor som vi moedte i denne uge. Jeg var imponeret over vores vaertsmor, der havde overskud til at have os boende samtidig med at hun skulle passe to boern og drev sin egen virksomhed fra hjemmet.
Om formiddagene har vi brugt tiden paa spanskundervisning, og har nu afsluttet skolens begynder-niveau. Eftermiddagene har vaeret brugt paa diverse undervisnings-relaterede, men knap saa toerre, aktiviteter.
For eksempel var vi torsdag ude og besoege et lokalt frugtmarked, med mange forskellige, fremmedartede frugter. En anden dag var vi paa et andet lokalt market, hvor jeg blev lidt overraskede over at se at mange af de smaa boder tog imod kreditkort.
De fleste af aftenerne spiste vi hos vaertsfamilierne, men der var ogsaa lige tid at at fejre en foedselsdag i byen fredag aften. Der er mange hyggelige barer her i byen, og med deres billige drinks virker de tillokkende. Vi havde dog en lidt blandet foelelse, da vi som rige, hvide turister fik lov til at springe koerne over ved natklubber.
I dag loerdag, badede vi i nogle varmer kilder ved Papallacta i 4000 meters hoejde. Her fik vi slappet lidt af i forskellige bassiner med temperaturer mellem ca. 10-80 grader (de to ekstremer var dog ikke synderligt behagelige).
I morgen gaar turen til junglen, hvor vi i den naeste uges tid skal bo i en indianer-landsby uden stroem, telefon og internet.
Nogle uheldige folk fra holdet har faaet stjaalet deres kamearer og telefoner, men indtil videre er jeg heldigvis vaerken blevet bestjaalet eller blevet syg.
Det var alt for denne gang!
/Frederik
søndag den 13. marts 2011
Ankomst og de foerste dage
Saa er jeg kommet til Ecuador!
Onsdag eftermiddag rejste jeg med ca. halvdelen af rejsegruppen til Madrid, hvor vi lige skulle have en overnatning inden vi skulle videre til Quito. Her fik vi lidt tid til at laere hinanden at kende inden turen for alvor skulle begynde.
Torsdag aften ankom vi, med voldsomt jetlag, til Ecuadors hovedstad Quito, hvor vi blev inkvarteret paa vores hostel og moedte resten af vores rejsekammerater.
Fredag fik vi en lille rundvisning i omraadet og laerte om hvor vi kunne vaske toej, gaa paa internettet og andre vigtige ting. Dagen boed ogsaa paa en Ecuadoriansk frokost: En form for koedsuppe med ukendt indhold og en slags smoothie lavet paa nogle lokale frugter. Vi fik ogsaa koebt nogle gummistoevler til naar vi skal til junglen, og anskaffede os nogle lokale sim-kort (mit danske abonnement har absolut ingen daekning hernede).
Om aftenen tog vi paa eventyr i byens natteliv.
Loerdag gik turen til aekvator-linjen, hvor vi, udover at nyde solen og varmen, lavede nogle forskellige eksperimenter, der skulle vise at vi virkelig var paa aekvator. For eksempel skulle vi proeve at balancere et aeg paa hovedet af et soem - noget der er meget nemmere paa aekvator end alle andre steder, da nord- og sydpolerne traekker lige meget paa dette sted.
Loerdag eftermiddag fik vi vores foerste lektion i salsa-dans - Der er for mit vedkomne plads til forbedring...
I dag, soendag, fik vi en rundvisning i den centrale del af Quit, hvor vi fik set en masse vigtige bygninger som praesidentpaladset, parlamentet og nogle gamle kirker.
Mit generelle indtryk af landet indtil videre er at alt er meget afslappet - borset fra trafikken, der er sindsyg!
Her er mange fattige folk, og i gaden ser vi mange boern der tigger. Vi er ogaa blevet advaret om ikke at baere for mange penge paa os, da der er stor risiko for at blive roevet. Men som vores guide sagde behoever vi ikke at vaere bange, for "de vil ikke goere os noget - de vil bare roeve os"
Byen baerer generelt praeg af at landet er et af de fattigste i sydamerika, med faldefaerdige bygninger og opgivede byggerier rundt omkring. Men her er alligevel rart.
I morgen skal vi flytte ud til vaertsfamilier og begynde paa vores spansk-undervisning. Men nu er det tid til salsa-lektion nummer 2, saa jeg maa loebe.
Jeg haaber at I har det godt derhjemme.
\Frederik
Onsdag eftermiddag rejste jeg med ca. halvdelen af rejsegruppen til Madrid, hvor vi lige skulle have en overnatning inden vi skulle videre til Quito. Her fik vi lidt tid til at laere hinanden at kende inden turen for alvor skulle begynde.
Torsdag aften ankom vi, med voldsomt jetlag, til Ecuadors hovedstad Quito, hvor vi blev inkvarteret paa vores hostel og moedte resten af vores rejsekammerater.
Fredag fik vi en lille rundvisning i omraadet og laerte om hvor vi kunne vaske toej, gaa paa internettet og andre vigtige ting. Dagen boed ogsaa paa en Ecuadoriansk frokost: En form for koedsuppe med ukendt indhold og en slags smoothie lavet paa nogle lokale frugter. Vi fik ogsaa koebt nogle gummistoevler til naar vi skal til junglen, og anskaffede os nogle lokale sim-kort (mit danske abonnement har absolut ingen daekning hernede).
Om aftenen tog vi paa eventyr i byens natteliv.
Loerdag gik turen til aekvator-linjen, hvor vi, udover at nyde solen og varmen, lavede nogle forskellige eksperimenter, der skulle vise at vi virkelig var paa aekvator. For eksempel skulle vi proeve at balancere et aeg paa hovedet af et soem - noget der er meget nemmere paa aekvator end alle andre steder, da nord- og sydpolerne traekker lige meget paa dette sted.
Loerdag eftermiddag fik vi vores foerste lektion i salsa-dans - Der er for mit vedkomne plads til forbedring...
I dag, soendag, fik vi en rundvisning i den centrale del af Quit, hvor vi fik set en masse vigtige bygninger som praesidentpaladset, parlamentet og nogle gamle kirker.
Mit generelle indtryk af landet indtil videre er at alt er meget afslappet - borset fra trafikken, der er sindsyg!
Her er mange fattige folk, og i gaden ser vi mange boern der tigger. Vi er ogaa blevet advaret om ikke at baere for mange penge paa os, da der er stor risiko for at blive roevet. Men som vores guide sagde behoever vi ikke at vaere bange, for "de vil ikke goere os noget - de vil bare roeve os"
Byen baerer generelt praeg af at landet er et af de fattigste i sydamerika, med faldefaerdige bygninger og opgivede byggerier rundt omkring. Men her er alligevel rart.
I morgen skal vi flytte ud til vaertsfamilier og begynde paa vores spansk-undervisning. Men nu er det tid til salsa-lektion nummer 2, saa jeg maa loebe.
Jeg haaber at I har det godt derhjemme.
\Frederik
mandag den 7. marts 2011
Klar til afgang! - eller næsten...
Så er der kun to dage til afrejse.
Mit bord flyder med to-do lister og pakkelister, og jeg er i gang med de sidste forberedelser.
Jeg skal tilbringe de næste to måneder i Ecuador, hvor jeg skal se både bjerge, jungle, byer og stillehavet. Her på bloggen vil jeg skrive om mine oplevelser, så jer derhjemme kan følge med. Jeg skal nok gøre mit bedste for at holde den opdateret, og jeg håber at I vil følge med :)
\Frederik
Mit bord flyder med to-do lister og pakkelister, og jeg er i gang med de sidste forberedelser.
Jeg skal tilbringe de næste to måneder i Ecuador, hvor jeg skal se både bjerge, jungle, byer og stillehavet. Her på bloggen vil jeg skrive om mine oplevelser, så jer derhjemme kan følge med. Jeg skal nok gøre mit bedste for at holde den opdateret, og jeg håber at I vil følge med :)
\Frederik
Abonner på:
Opslag (Atom)